Du har virkelig "oppet" dig, og gjort alt rigtigt. Invitationen blev sendt ud i god tid.

Programmet er bedre end nogensinde, og der er kommet rigtig mange tilmeldinger. En succes venter forud.

Dagen nærmer sig, og nu sker det katastrofale. Én efter én lander de i din indbakke. Bing, Bing, Bing. AFBUD

De er fulgt af alverdens forklaringer om influenza, for mange opgaver, dobbeltbooking eller pludselig opståede møder.

I begyndelsen skriver du høfligt tilbage, at det er da "heeeelt okay", og takker høfligt for, at de har givet besked.

Efter det 10. afbud skærer du tænder, og udskyder "tak-for-besked" mailen til i morgen (eller for evigt). 

Tager du afbud personligt?

Ja, hvis du er som mange af os andre, der ligger følelser, liv og sjæl i vores arbejde, så tager du det sikkert personligt.

Din og min udfordring er, at vi kan planlægge nok så gode arrangementer, men for dem, som er tilmeldt, er det "bare" endnu en to-do i kalenderen.

Det er uden tvivl en af de mest frustrerende oplevelser for mig.

Derfor har jeg forsøgt at tænke anderledes om afbud. Måske en mere realistisk måde at anskue situationen på. Det har virkelig hjulpet mig.

Lad os vende situationen lidt på hovedet. Så er der nemlig chance for, at vi kan slippe for at tage det personligt.

Denne lille øvelse, jeg nu vil præsentere for dig, har hjulpet mig meget, så jeg slipper for at blive skuffet over afbud.

Sæt dig i dine gæsters sted. Så ved du, hvorfor det ikke handler om dig

For at forstå de folk, som sender afbud, skal du forestille dig, at du selv tilmelder dig et arrangement, som afholdes om 2 måneder.

Du skriver det i kalenderen, og du glæder dig allerede.

14 dage inden arrangementet åbner du din kalender, fordi din chef presser på med noget, du skal have færdig om 14 dage. Deadlinen skal lige skrives ind.

Nu opdager du arrangementet i kalenderen... What! Det havde du da helt glemt. Ej, det er samme dag, du har den der deadline.

Hvor vigtigt er arrangementet nu for dig? Nok ikke særlig meget. Deadlinen fra chefen er nu mere vigtig, og din "gamle" følelse af glæde og forventning er pist væk (du husker dårlig nok, hvad arrangementet handler om).

Hvad er sandsynligheden for, at du sender et afbud afsted nu. Den er temmelig overhængende ik?

Lignende prioriteringer og udfordringer oplever dem, som er tilmeldt dit arrangement.

De har rent faktisk GLEMT den følelse, og årsagen til, hvorfor de tilmeldte sig. Du ved, den der spænding, du kan mærke i maven, når du køber billetter til noget - den er glemt efter et stykke tid.

Derfor får pludselig opståede deadlines, uoverskuelige to-to-lister, møder eller private aftaler lov til at vinde kampen om deres tid. 

Derfor skal du ikke tage afbud personligt

Her kommer så min pointe.

Lad være med at bebrejde dig selv, at der kommer afbud, for det handler slet ikke om dig. De overvejer ikke engang, at der sidder et dejlig, engageret menneske bag arrangementet.

De handler i panik, fordi de har mistet overblikket, er blevet syge eller ikke tager deres egen udvikling (på f.eks. kurser) alvorligt i forhold til andre folk eller andres behov (husk, de ville jo gerne komme på et tidspunkt).

Det er ikke fordi folk synes, det er et dårligt arrangement. De har bare fået noget vigtigere i kalenderen. 

Så her kommer den befriende sætning, du skal huske fremover...

Det handler ikke om dig, og du skal derfor ikke tage det personligt.

Du får lige én ekstra med på vejen, når nu vi er så godt i gang:

"Læg din energi og fokus på dem, som møder op, og glem dem, som udebliver".

Ja, det kræver en dyb indånding engang i mellem.

Hvordan har du det med afbud?
Er du ligeglad? Bliver du ked af det? Tænker du "det er jo bare et job"? Kan du ikke slippe ærgrelsen i lang tid?

Hvad sker der hos dig, og hvordan dealer du med det? 

Håber du vil dele det med os andre, og hvis du har fundet en måde at håndtere følelserne omkring det, så vil vi andre hjertens gerne høre om det.