Blogindlæg
15 gaveideer til mænd, der hader goodie bags (nr. 3 vil overraske dig!)
Dette indlæg er skrevet af Tina Pearson
Modelbillede
"Næ jeg springer over," siger min kollega Henrik høfligt på vej ud fra konferencestedet, da en sød ung pige rækker ham en pastelfarvet mulepose.
"Der er jo ikke noget i den, jeg kan bruge til noget - som mand," siger han ret opgivende til mig udenfor bygningen.
Jeg smiler lidt overbærende til ham, og vi går videre. Jeg var jo vildt glad for den flotte pastelfarvede taske. Den passede perfekt til min nye vinterjakke.
Men hov... hvad skete der egentlig her?
Gik Henrik skuffet fra konferencen med en følelse af, at der ikke var nogen gave til ham (fordi han var mand)?
Ja, det gjorde han faktisk, og det er jeg sikker på, ikke var arrangørens intention.
Deres intention var jo at forkæle alle deres deltagere med en gave.
Åh, bliver helt ked af det på deres vegne, at det ikke lykkedes.
Hvad tænker folk om dine goodie bags?
Sidder du nu og spekulerer på de goodie bags, du selv har givet ud?
Var folk egentlig glade for de ting, du havde gjort dig umage med at finde til dem?
Bare rolig, jeg kommer med løsningen lige om lidt. Du får nemlig svaret på, hvordan du gør både mænd og kvinder glade med dine goodie bags.
Derfor vil mænd ikke have goodie bags
Glemmer vi mændene, når vi beslutter os for at give goodie bags ud til deltagerne?
Det korte svar er JA. Det ved jeg nu, fordi jeg har spurgt en hel del mænd om deres forhold til goodie bags. Og jeg blev helt ærlig overrasket over deres svar, som kommer her:
"Er goodie bags ikke kun til kvinder?"
"Der er alligevel kun kvindeting i tasken, så jeg tager aldrig én"
"Jeg går simpelthen ikke over i toget med en lyserød taske"
"Jeg leder altid efter et sted, hvor jeg kan stille den fra mig igen"
Det var, hvad nogle af mændene fortalte mig, og det var virkelig en øjenåbner.
Tag dig også godt af dine mandlige deltagere
Når jeg tænker tilbage på alle de goodie bags, jeg har set, så har jeg aldrig set to slags goodie bags eller muleposer ved udgangen. Du ved, en til de kvindelige deltager og en til de mandlige deltagere.
Det er altid samme design (udseende) og de samme ting, der er i. Så jeg tænker, at der desværre nok er lidt flere, der går skuffede fra et arrangement, end jeg egentlig har lyst til at tænke tilbage på.
Betyder det, at vi skal have specielle "gaver" til kvinderne på en håndværkermesse og specielle "gaver" til mændene på en skønhedsmesse?
Ja, ja og JA! For hvis du vil glæde begge køn, så skal du sætte ligestillingen på hold et øjeblik.
Modelbillede
Hvad vil mændene så gerne have i deres goodie bag?
Inden jeg svarer på det, så vil jeg gerne fortælle dig om tre tendenser, jeg stødte på i min lille mande-goodie-bag-undersøgelse.
- Mænd vil helst undvære tasken. Det er en kvindeting, siger de. De vil meget hellere bare have en enkelt gave med hjem - uden tasken eller muleposen.
- Mænd vil gerne forkæles med en gave. Så selvom de er lidt udfordret med selve muleposekonceptet, så vil de stadig gerne have en mandig gå-hjem-gave.
- Mænd elsker lakrids. Rigtig mange nævner lakrids. Er der chili i - har du et hit!
Her er 15 mande-gå-hjem-gaver, som vil få mændene til at føle sig super forkælet (og værdsat)
Her kommer den så! Fra mændene selv.
Listen over de super nice (og sjove) gaver, som mændene vil elske at få til et arrangement. Det er gaver, som de har fået på tidligere arrangementer (og stadig er glade for), samt ideer til, hvad de drømmer om at få i fremtiden.
(Og du får også deres søde og sjove kommentarer med)
1) Chili - oh yes. I alle mulige former og til alle mulige madprojekter.
2) Tekniske gadgets. Jeg fik for mange år siden en lille Bluetooth højtaler og bruger den stadig i værkstedet.
3) Stål- eller stenisterninger. Kold bourbon uden fortynding; ja tak!
4) En god is-/sneskraber til bilen.
5) Powerbanks. Jeg bruger dem, når jeg kører lange mountainbike-ture. Ren lifesaver nogle gange.
6) Billetter til fodboldkamp. De skal bare være til et hold i nærheden af, hvor jeg bor.
7) Biografbilletter til mig og fruen. Så kan jeg tage hjem som den helt store giver af en hyggelig aften i biffen. Det giver point på hjemmefronten.
8) Survival Card - Multiværktøj (et sæt, der lige kan ligge i pungen).
9) Wasabi-nødder. Passer godt til øl, og så gør de ondt i næsen (mega mandigt!!!)
10) Mini Tabasco-flaske (Ja det er "bare" chili, men det er transportabel smerte til ens mad - yeah!!!!).
11) En lille bog om øl, vin eller rom.
12) En figur, der kan stå på skrivebordet (superhelt eller lignende).
13) Grooming produkter - f.eks. olie til skægget.
14) Krydderier til drinks. Min lokale "sprut dealer" har sådan nogle små poser med krydderi, man hælder i sin gin/tonic. Det er ret smart.
15) Lakrids. Jeg har altid været en sucker for lakrids. Lakrids med chili. Lakrids. Masser af det.
Nu har du den - den perfekte top 15 liste over de mest perfekte gå-hjem-gaver til dine mandlige deltagere.
Og husk at vise den samme omsorg for kvinderne, hvis du afholder et "mandearrangement" med få kvinder til stede. De vil knuselske dig for at være så betænksom.
Du kan downloade listen her
Her får du listen som PDF. Download den og tag den frem som inspiration næste gang du skal planlægge dine goodie bags og gå-hjem-gaver.
Download "15 gaveideer til mænd, der hader goodie bags"
Har du flere forslag til vores mande-gå-hjem-gaveliste, så del dem med os i kommentarfeltet. Vi glæder os allerede til at læse dem.
Har du lyst til mere inspiration?