Kaffepausen - en hyggestund, der giver dig overskud til (endnu) bedre arrangementer

Blogindlæg


2 ting, du skal huske, når du skriver datoen

Dette indlæg er skrevet af Tina Pearson


Folk, der skal deltage i et arrangement, kan (som os andre) være distræte, stressede eller bare have super travlt og derfor ende med at lave fejl.

Hvor nemt er det f.eks ikke lige at få skrevet en dato forkert ind i kalenderen?

Står der den 10/2 i invitationen, så kan det ske, at den smutter i kalenderen den 11/2.

Du har måske selv prøvet det? ;-)

Jeg tænker, at vi ikke behøver tilkalde Einstein for at regne ud, at det på ingen måde er en god oplevelse at have glædet sig til et arrangement og så møde op en forkert dag.

Jeg taler af erfaring som deltager (ja, suk). Det er sket et par gange for mig, og ingen af dem står på listen over gode oplevelser. 

 

Af skade bliver man klog

Da jeg sidste gang stod meget frustreret foran en låst dør, og ærgelserne væltede rundt i hovedet på mig, blev jeg pludselig bekymret for, om der mon var nogen, der var gået forgæves til mine arrangementer (gisp!).

Den tanke var ikke rar, og jeg satte mig for, at det må ikke ske for mine deltagere i fremtiden.

Så hvor kunne jeg forbedre min kommunikation?

Det fandt jeg heldigvis en løsning på, for det viste sig, at jeg ikke var tydelig nok i min kommunikation, når jeg skrev datoer.

Disse to ting gør jeg nu anderledes, og vil du også hjælpe dine deltagere med at få noteret datoen rigtigt, så brug gerne mine to tips til at undgå kalenderfejl.

 

Sådan hjælper du dine deltagere med at møde op den rigtige dag og undgå kalenderfejl

Tip 1: Du skriver datoen hver gang, du kommunikere med de tilmeldte.

Det handler om at prikke til folks opmærksomhed på datoen flere gange. Så nævn det så ofte du kan.

Du kan f.eks. nævne datoen i invitationen, motivationsmailen, velkomstmailen, velkomst SMS'en og al anden kommunikation. Måske du også kan snige den ind i emnelinjen.

Tip 2: Du tilføjer navnet på dagen.

Bingo... det er navnet på ugedagen, som gør den helt store forskel, og øger chancen (markant) for, at Jesper, Anette, Søren og Lone opdager deres fejl og dermed fanger, at der står mandag, når de har det i kalenderen en tirsdag.

 

Denne måde at skrive datoen på skal du helst undgå:

10/2-19

10. februar 19

10.02.19


Dette er langt den bedste måde:

Mandag den 10. februar 2019


Nu kan du så kun håbe på, at påmindelsen om selve ugedagen får en stor klokke til at ringe hos den, som læser din besked, og en dårlig oplevelse (og spildt tid) er hermed undgået. Whats not to like?

 



 

Har du lyst til mere inspiration?