For nylig fik jeg en fantastisk opgave lagt på mit skrivebord hos NemTilmeld: at planlægge NemTilmelds årlige julefrokost. 

Jeg elsker at planlægge arrangementer. Og så ovenikøbet at skulle planlægge en eftermiddag og aften for mine kollegaer. What's not to like? 

Men: Og der kommer netop et men, for hvad jeg først troede var en lille og overkommelig opgave voksede sig større og større. Måske ikke i omfang, men i mit hoved. 

Det gik særligt op for mig en nat 5 dage før julefrokosten skulle løbe af stablen. For den nat kunne jeg ikke sove. Og hvorfor kunne jeg mon ikke det? 

Det var fordi mit hoved udover at være fyldt med forberedelser rummede en hel del tanker og ikke mindst bekymringer forud for arrangementet:

Havde jeg mon købt nok drikkevarer? Havde jeg købt de rigtige drikkevarer? Havde jeg været for nærig, da jeg indkøbte vinen? Eller havde jeg været for øssel, så min chef ville stejle, når han så regningen?

Var menuen mon den rigtige, ville tidsplanen holde osv. osv. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg tror, at selv farven på servietterne var til diskussion i mit hoved. Det var en laaaaaaang nat. 

Og de efterfølgende dage var ikke bedre. Bekymringerne voksede og voksede som en lyserød ballon i rummet, der blot blev større og større, men det var som om, at jeg var den eneste, der kunne se den. Mine kollegaer undgik på magisk vis den lyserøde ballon, selvom den i mit hoved efterhånden fyldte hele kontoret. 

Hmm...hvad skete der mon? Hvorfor skulle disse nyttesløse bekymringer pludselig berøve mig min nattesøvn og få mig til at se balloner, som ikke eksisterede? 

Jeg tror, svaret hænger sammen med, at det var et arrangement for mine kollegaer. Dem som jeg møder ind til hver morgen. Dem som jeg sparrer med fagligt.

Men hvorfor fik det at arrangere noget for mine kollegaer bekymringer frem i mig, som jeg ikke oplever i samme grad i min professionelle sammenhæng? Måske netop fordi, der er mere på spil, når der er tale om de nære kontakter. Måske ikke på det faglige plan, men på det indre plan. Hvis jeg skulle fejle, ville det være over for de mennesker, som jeg stadig skal kigge i øjnene mandag morgen. Hvis jeg fejlede, så kunne det risikere at smitte af på deres faglige opfattelse af mig.

Er det irrationelt? Ja det er det. Men ikke desto mindre var det der.  

Hvilke erfaringer tager jeg (forhåbentlig) med mig?

At jeg skal vende perspektivet 180 grader og tage udgangspunkt i, hvordan jeg selv ville reagere, hvis en af mine kollegaer stod i samme situation.

Hvem er bedst til at gribe os, hvis vi skulle lave en fejl? Dem vi arbejder sammen med til hverdag. Eller dem vi kun ser i en enkelt sammenhæng til et arrangement, hvor vi går hver til sit, når det er slut?

Skulle det nu endelig ske, at en af mine kollegaer ikke havde købt nok drikkevarer til et internt arrangement, ville jeg være den første til at spurte afsted efter nye forsyninger. Var jeg til et arrangement arrangeret af folk, jeg ikke havde nære relationer til, er jeg ikke sikker på, jeg ville reagere helt så hurtigt. 

Så hvad er konklusionen og de 4 råd, jeg gerne vil give videre til dig?

1. 1: Hvis du endelig skal bruge din tid på at ligge søvnløs om natten, så brug tiden på noget mere fornuftigt end farven på servietter og mængden af drikkevarer. Læs f.eks. en bog.
   
   
2. 2: Hvis du stadig ikke kan sove, fordi hovedet er fuld af bekymringer, så gør dig selv den tjeneste at skrive bekymringerne ned på et stykke papir. Så får du også fornøjelsen af at krølle papiret sammen, når det højst sandsynligt går op for dig, at bekymringerne ikke har hold i virkeligheden. Jeg har nemlig læst et sted at mellem 95 og 99 % af vores daglige bekymringer ikke kommer til at ske i virkeligheden. 
    
3. 3: Punktér den store, lyserøde ballon i rummet ved at turde sige højt til de nære, du planlægger arrangementet for, hvad det er du går og tumler med. Så er det sagt højt, og efter min erfaring er det den bedste kur til at punktere ballonen….eller problemet.
   
   
4. 4: Nyd nu blot dit arrangement. Det skal nok gå. Og hvis ikke…så stol på, at der er nogen til at gribe dig. 
   
   

Efterlever jeg selv disse råd? Ja i teorien...men nu er teori jo et og noget andet er som bekendt praksis:).

Hvordan med dig? Har du irrationelle bekymringer, når du står for at planlægge og arrangere et arrangement? Og er bekymringerne anderledes alt efter, hvem du planlægger arrangementet for? Lad mig endelig høre dine erfaringer på dette område. Du sender dine erfaringer videre til mig ved at sende en mail til mettej@nemtilmeld.dk.

PS: Var der drikkevarer nok til julefrokosten hos NemTilmeld? Ja det var der helt bestemt….der var faktisk AAAALT for mange….