Kaffepausen - en hyggestund, der giver dig overskud til (endnu) bedre arrangementer

Videointerview


Tjek lige din kalender... en ekstra gang...

Dette indlæg er skrevet af Tina Pearson

Når Jette planlægger arrangementer, kommer deltagerne fra 24 forskellige lande.

Hun bruger derfor meget tid på at finde den rigtige dato.

Forestil dig det lige… 24 landes helligdage at tage hensyn til.

Der er godt nok mange helligdage.

Nu har jeg aldrig arbejdet med så store internationale arrangementer, og det har du måske heller ikke. 

Alligevel sidder vi nogle gange, og får (flere) grå hår af at finde den perfekte dato.

Vi slipper ikke for lidt kalendergymnastik, selv om det "kun" er danske deltagere. Det kan især være svært om foråret, hvor der er vildt mange helligdage.

I den her video fortæller Jette, der er ansat i Oticon, blandt andet om, hvorfor det specielt er vigtigt for amerikanere, at der ikke bliver planlagt arrangementer i deres ferie.

 

(0:52 min.)

 

Tip:

Sådan vælger du den (helt rigtige) dato – og får flere deltagere til dit arrangement

Tjek din kalender for helligdage. Især de helligdage, hvor folk naturligt vil tage en fridag dagen før eller efter. Kr. Himmelfart ligger altid på en torsdag, så sandsynligheden for, at mange holder fri om fredagen er kæmpestor.

Det giver nemlig mange mulighed for at holde 4 sammenhængende fridage, og være sammen med familien eller puste ud (nogle arbejdspladser har også tvungen feriedag denne fredag).

Det samme gælder i Påskeugen, hvor Påsken starter en torsdag og slutter en mandag. Rigtig mange tager fri hele den uge op til torsdagen (mandag-onsdag), hvilket giver dem 10 fridage i alt (all-inclusive).

(Juhu… jeg kan allerede mærke feriestemningen her.)

Mit tip er:

tag et ekstra kig på dagene rundt om helligdage, og undgå at vælge dem

...(hvis det er erhvervsrettede arrangementer).



Tager du højde for helligdage eller andre ting?
Hvor sætter du grænsen for hvad der skal tages hensyn til?

Jeg husker, at for mange år siden tog jeg fx højde for fodboldlandskampe, og planlagde derfor ikke aftenarrangementer de dage. Hvis rebellen alligevel kom frem i mig og jeg ignorerede det, så kunne jeg jo altid give landskampen skylden, hvis der ikke kom så mange ;-) 



 

Har du lyst til mere inspiration?