Mon der er meget at holde styr på, når man afholder en stor konference med flere hundrede deltagere fra hele verdenen? Svaret giver nok selv sig. Hvornår ankommer deltagerne, hvornår rejser de igen, hvor skal de overnatte og hvor længe samt hvordan ønsker de at betale for deltagelse?
Jette Rasmussen arbejder i forsikringsbranchen, hvor hun hvert år er med til at planlægge og afholde en stor konference for kunder. Hun kender alt for godt udfordringerne ved at holde et stort arrangement – især fordi hun i mange år gjorde det ”håndholdt” med mail, fax, regneark og bankoverførsler.
Udfordringerne blev dog langt mindre efter, at Jette begyndte at bruge NemTilmelds tilmeldingssystem til virksomhedens konference. Resultatet er bedre overblik, færre fejl og et godt samarbejde med en kompetent leverandør, som altid står klar, når Jette har brug for hjælp.
Jette sparer over 50 % af sin tid - og får flere deltagere
I mange år sendte Jette en mail ud til deltagerne med vedhæftede filer, hvor de skulle udfylde deres information. Når Jette fik svar, opdaterede hun sit regneark med deltagerne - dog ofte først efter en længere dialog, da deltagere ofte ikke fik sendt al information første gang. Det gav en høj risiko for fejl, ifølge Jette.
- Da det hele var håndholdt, skrev jeg meget ind selv. Pludselig kunne regnearket se anderledes ud, hvilket betød dobbelt op på arbejde. I NemTilmeld har jeg aldrig oplevet, at data ændrer sig, og jeg trækker bare en liste, hvis jeg har brug for det.
Jette har tidligere oplevet, at nogen havde ændret eller slettet hendes regneark ved en fejl. Det bekymrer hende ikke længere, og hun er langt mere tryg ved at bruge NemTilmeld. Overordnet oplever Jette, at hun kan modtage flere tilmeldinger, selvom hun bruger langt mindre tid end tidligere.
- Jeg bruger nok kun den halve tid nu - især fordi deltagerne selv udfylder deres information. NemTilmeld hjælper os med at håndtere flere deltagere, fordi vi bruger færre ressourcer på tilmelding, administration og kommunikation.
Jette er glad og tilfreds med NemTilmeld, og det er hendes deltagere heldigvis også. Jette fortæller, at deltagerne kun har rosende ord. Det er nemt for dem at betale og lave ændringer i deres tilmelding på et senere tidspunkt.
Tilfreds med at være kunde hos NemTilmeld
Jette er nærmest lykkelig over, at hun mødte NemTilmeld på en messe tilbage i 2019, da det blev begyndelsen på et samarbejde, som giver Jette meget i hendes arbejdsliv.
Hun oplever ingen eller kort ventetid, når hun kontakter NemTilmeld. Derudover føler hun, at hun får en fair løsning, der passer til virksomhedens behov, selvom de kun har et enkelt arrangement om året.
- NemTilmelds ansatte er meget imødekommende - og vigtigst af alt - de taler ikke ned til deres kunder. Jeg er aldrig tilbageholdende med at kontakte NemTilmeld. Jeg får altid en venlig stemme, som er klar til at hjælpe mig med stort som småt.
Jette ser de ansatte hos NemTilmeld som sparringspartnere, der kommer med gode ideer, da de taler med mange forskellige mennesker, der laver arrangementer. De har derfor en ballast, som gør Jette tryg ved de løsninger og råd, som hun får.