Nu klarer NemTilmeld "det med regningerne"

Landsforeningen Frøsamlerne holder hvert år 2 weekendkurser for deres medlemmer. Betaling for deltagelse i kurserne har altid krævet en del manuelt arbejde. Det har NemTilmeld heldigvis ændret til stor glæde for foreningens frivillige.

Landsforeningen Frøsamlerne i Danmark arbejder med bevaring af den dyrkede biodiversitet. Foreningen har cirka 1000 medlemmer i Danmark. Hvert år holder foreningen 2 weekendkurser for medlemmerne. I den forbindelse er NemTilmeld et værdifuldt værktøj, fortæller Lila Towle, som er tidligere formand i foreningen og medarrangør af weekendkurserne.

- Kurserne starter fredag eftermiddag og slutter søndag til frokost. Der er udflugter, foredrag og nogen gange også generalforsamling. Vi skal også vide noget om kosthensyn, overnatning og transport - og her hjælper NemTilmeld os meget.

Betaling for deltagelse var altid en udfordring

Lila fortæller, at de i starten, hvor der ikke var så mange medlemmer, modtog alle tilmeldinger via mail. Derefter blev tilmeldingerne skrevet ind i et regneark, og så skulle Lila og de andre frivillige selv udregne prisen for deltagelse og sende en regning retur via mail.

Senere da foreningen fik flere medlemmer, begyndte de at modtage tilmeldinger via ”Google Forms”. Her kunne de frivillige trække et regneark, men de skulle stadig selv udregne prisen for deltagelse manuelt og sende en regning til deltagerne.

Betaling var altså tidligere en udfordring, da det krævede meget manuelt arbejde af foreningens frivillige. Lila gik derfor på jagt efter en løsning og fandt NemTilmeld.

- Det er helt klart en fordel, at NemTilmeld nu klarer ”det med regningerne”. Så undgår vi manuelt håndtering af hver enkelt tilmelding. En anden fordel er, at NemTilmeld er meget nemt at bruge.

60 blev til 30

Lila har en klar oplevelse af, at NemTilmeld sparer foreningen for en del administration og manuelt arbejde. Det sparer meget tid, at de frivillige ikke skal håndtere hver tilmelding manuelt. Derudover at det nemt for de frivillige at sætte arrangementerne op i NemTilmeld, hvor de løbende kan trække lister og holde øje med betalingen. De andre frivillige, som er med til at arrangere weekendkurserne, vurderer, at de har halveret den tid, de bruger på administration, fortæller Lila.

- Jeg vil tro, at vi før brugte cirka 60 timer på at arrangere et weekendkursus - nu bruger vi 30 timer.

Overordnet er Lila og de andre frivillige meget glade for NemTilmeld. De er især imponerede over den service, som NemTilmeld giver.

- Vi synes serviceniveauet er vildt højt. Især i betragtning af, at vi som frivillig forening ikke betaler for NemTilmeld.

Lila og Frøsamlerne anbefaler NemTilmeld til andre frivillige foreninger, som afholder arrangementer, da systemet er med til at frigive tid, som de frivillige kan bruge på andre opgaver.

Kunne du også tænke dig at prøve NemTilmeld?

Prøv det for 0 kr.
...

"NemTilmeld er et intuitivt og gennemarbejdet system med alle de nødvendige funktioner, så det tekniske i sig selv var på ingen måde svært."

- Christoffer Kirkegaard, Økonomiansvarlig for JCI Forårskongres 2014, JCI Sønderborg

Læs hele casen
...

"Det giver ikke ret meget værdi at sidde med et excel-ark. Det gjorde vi før, men det har NemTilmeld ændret"

- Anne Lindholt, Bestyrelsesmedlem, ABA-foreningen

Læs hele casen

Medlemsorganisationer, der også bruger NemTilmeld