VÆKST Jammerbugt, som er med til at fremme erhvervsudviklingen i Jammerbugt Kommune, holder løbende en lang række møder og arrangementer for borgere, erhvervsdrivende, politikere m.fl. Tidligere var administration af tilmeldinger overladt til Excel-ark, og indbydelser blev sendt ud pr. e-mail i Outlook. Men denne metode gjorde både tilmeldinger og arrangementer tidskrævende og besværlige at opdatere:
- Når vi sendte invitationer ud til et arrangement, betød det, at vi var i kontakt med hver enkelt deltager flere gange. Foruden at sende indbydelsen ud skulle vi også meddele, at tilmeldingen var registreret og give besked, hvis der efterfølgende var ændringer i programmet, fortæller Anitta Gøl, ansat i Sekretariatet hos VÆKST Jammerbugt.
"NemTilmeld fungerer bare og er med til at give deltagerne et professionelt indtryk, hvilket er altafgørende for os som kommune."
Hjælp til hele arrangementet
Med tiden blev det simpelthen for stor en mundfuld, så for at spare tid på administration og håndtere arrangementer mere professionelt, valgte VÆKST Jammerbugt at tage NemTilmeld i brug. Tilmeldingssystemet var en stor hjælp, især da VÆKST Jammerbugt afholdte Udviklingsforum, som er en event for politikere og erhvervsfolk, hvor vækst og udviklingsstrategier for kommunen er på dagsordnen. Arrangementet tiltræk næsten 200 deltagere, der hver især kunne tilmelde sig én ud af i alt fem forskellige workshops:
- Da vi afholdte Udviklingsforum, brugte vi NemTilmeld til at administrere deltagerlisterne på de fem forskellige workshops. Det gjorde det meget nemmere at overskue, og der var ingen fejl i listerne, som vi tidligere har oplevet, dengang det hele kørte via Excel-ark. NemTilmeld fungerer bare og er med til at give deltagerne et professionelt indtryk, hvilket er altafgørende for os som kommune.
Højt serviceniveau
Administrationen af tilmeldinger er nu blevet nemmere og mere effektivt for medarbejderne i VÆKST Jammerbugt. Og så er de glade for et brugervenligt system, der ikke kræver højteknologiske færdigheder:
- Vi sparer enormt meget tid på administration. Når vi først har oprettet et arrangement og sendt invitationen ud, behøver vi ikke at tænke på mere - resten klarer NemTilmeld, forklarer Anitta Gøl, og fortsætter:
- Vi oplever desuden en usædvanlig god support fra NemTilmeld, og vi får altid svar samme dag. Jeg kan varmt anbefale NemTilmeld til andre virksomheder eller organisationer, der ønsker at spare tid på deres administration.
Jammerbugt Kommune er den 5. største kommune i Nordjylland med omkring 39.000 indbyggere. Kommunen har et stort fokus på vækst og erhvervsfremme, som skal sikre aktivitet og liv for både borgere og turister.