Et tilmeldingssystem, der overflødiggør manuelt arbejde med Excel-ark og fakturaer, har sparet en masse tid for medarbejderne i Ronald McDonald BørneFond i forbindelse med deres årlige velgørenhedsevent. Systemet fungerer super godt - både for ansatte og deltagere.
Ronald McDonald BørneFond støtter projekter til fordel for alvorligt syge børn og står bl.a. bag det eksisterende Ronald McDonald Hus i København og snart også i Odense. Hvert år afholder fonden velgørenhedsarrangementet Ronald McDonald BørneFond Charity Golf Cup, der skal skaffe penge til driften af Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet i København. Tidligere blev administration af tilmeldinger klaret med Excel-ark og manuelle registreringer, og det tog tid:
- Deltagerne tilmeldte sig ved at skrive en e-mail eller ringe, hvorefter vi registrerede tilmeldingerne manuelt i Excel-ark. Det gjorde, at vi brugte rigtig meget unødig tid på korrespondance frem og tilbage, fortæller Lene Høffner, eventmager og fundraiser i Ronald McDonald BørneFond.
Der måtte være en nemmere måde at klare tilmeldingerne på, og da hun hørte om NemTilmeld, var hun frisk på at prøve.
- Systemet var nemt for deltagerne at bruge, og vores medarbejdere sparede adskillige administrationstimer.
Flere tilmeldingsmuligheder
Systemet blev taget i brug for første gang til fondens årlige golfturnering, hvor danske golfstjerner stiller op og tilbyder både træning af de tilmeldte gæster samt opvisning. Deltagerne kunne både tilmelde sig som hold og som enkeltperson, bestille buggies og betale - alt sammen direkte i tilmeldingssystemet:
- Med de mange tilmeldings- og betalingsmuligheder gjorde NemTilmeld det mere overskueligt at administrere tilmeldingerne. Samtidig var det nemt for deltagerne at bruge, og vores medarbejdere sparede adskillige administrationstimer.
Hjælpen er lige ved hånden
Lene Høffner er glad for det nye tilmeldingssystem, som i dag kører automatisk:
- Systemet er nemt at arbejde med, og supporten fra NemTilmeld har også været en meget positiv oplevelse. Har jeg nogle spørgsmål, er hjælpen der med det samme.
Ronald McDonald BørneFond blev stiftet i 1991 af McDonald's Danmark. Fondens primære formål er at etablere og drive danske Ronald McDonald huse, men støtter også forskning og aktiviteter til fordel for alvorligt syge børn. Fonden har siden åbningen af det første Ronald McDonald Hus i 2002 indsamlet midler ind til mere end 1300 familier, fx rejste golfturneringen i 2013 med omkring 65 deltagere og 15 hold i alt 225.000 kr. til fonden.