Sådan angiver du om en nyoprettet deltageroplysning er personfølsom samt om du ønsker samtykke

Når du opretter dine egne deltageroplysninger i NemTilmeld, skal du angive om deltageroplysningen er personfølsom eller ej, samt om du ønsker samtykke til at indsamle og behandle deltageroplysningen.

Hvis den er personfølsom, skal du også angive formål og retsgrundlaget for at indsamle og behandle oplysningen. Det skal deltageren nemlig have oplyst, når de tilmelder sig.

Oprettelse af deltageroplysning ved nyt arrangement

  • Du kan oprette deltageroplysninger flere steder i NemTilmeld. Du kan oprette dem på trin 4, når du opretter er nyt arrangement.

  • Først giver du den nye oplysning et navn og en intern beskrivelse. Du skal også vælge, om du kun vil bruge deltageroplysningen på dette ene arrangement eller om du vil kunne bruge den til flere arrangementer. Du kan også vælge at skrive en kort hjælpetekst til hjælp, til når deltagerne skal udfylde deltageroplysningen.
  • Du skal nu tage stilling til om deltageroplysningen er personfølsom samt om du har et retsgrundlag eller ønsker særskilt samtykke til at indsamle og behandle den. Bemærk at NemTilmeld ikke kan rådgive om, hvorvidt en deltageroplysning er personfølsom eller ej.
  • Vælger du "Nej" til at deltageroplysningen er personfølsom, kan du vælge om du ønsker samtykke fra deltageren til at indsamle og behandle den.

    Vælger du "Ja" til, at du ønsker særskilt samtykke, skal du beskrive formålet med at indsamle deltageroplysningen i tekstboksen. Dette bliver deltagerne oplyst om ved tilmelding, hvor de også skal give samtykke til behandling af deltageroplysningen. Dette samtykke kan deltageren til enhver tid kalde tilbage via et link i deres tilmeldingsbekræftelse.

    Et eksempel kunne være accept af, at billeder/videoer fra arrangementet bliver brugt på sociale medier. Accept af nyhedsbrev er et andet eksempel.
  • Vælger du "Ja" til, at deltageroplysningen er personfølsom, skal du også vælge om du har et retsgrundlag for at indsamle og behandle deltageroplysningen.

    Vælger du "Ja" til, at du har et retsgrundlag, skal du beskrive retsgrundlaget samt formålet med at indsamle deltageroplysningen i tekstboksen. Dette bliver deltageren oplyst om ved tilmelding.
     
    Vælger du "Nej" til, at du har et retsgrundlag, skal deltageren i stedet give samtykke til behandling af deltageroplysningen. Du skal beskrive formålet med at indsamle deltageroplysningen i tekstboksen. Dette bliver deltagerne oplyst om ved tilmelding, hvor de også skal give samtykke til behandling af deltageroplysningen. Dette samtykke kan deltageren til enhver tid kalde tilbage via et link i deres tilmeldingsbekræftelse.
  • Til sidst klikker du "Tilføj" for at oprette den nye deltageroplysning.
  • Deltageroplysningen fremgår nu af listen, og du kan forsætte med at oprette dit arrangement.

  • Herunder kan du se et eksempel på, hvordan tilmeldingsformularen ser ud, når du har deltageroplysninger med særlige omstændigheder.

Oprettelse af deltageroplysning på siden, hvor du redigerer et arrangement

  • Du har også mulighed for at oprette deltageroplysninger på siden, hvor du redigerer et arrangement. Det er under fanen "Tilmelding".
  • Når du har givet den nye oplysning et navn og en intern beskrivelse samt taget stilling til, om du kun vil bruge den på det ene eller flere arrangementer, klikker du "Tilføj".
  • Deltageroplysningen er nu oprettet og fremgår i listen. Her kan du også se, om de forskellige deltageroplysninger har "Særlige omstændigheder" - altså om de er personfølsomme eller om du har ønsket særskilt samtykke.
  • Har du oprettet en ny deltageroplysning, kan du redigere denne og tage stilling til om denne er omfattet af særlige omstændigheder - altså om den er personfølsom eller om du ønsker særskilt samtykke til at indsamle og behandle den.
  • Når du redigerer deltageroplysningen, skal du efterfølgende tage stilling til de samme ting, som er beskrevet oven for.
  • Hvis du ændrer noget, skal du godkende tilmeldingsbetingelserne for arrangementet, da disse er opdateret jvf. dine ændringer. Herefter kan du gemme dine ændringer.

Introduktionsvideoer

Vi har lavet en række videoer, der viser dig, hvordan du bruger NemTilmeld.

Se introduktionsvideoer

Ofte stillede spørgsmål

Om du er deltager eller arrangør, så får du svar på nogle af dine spørgsmål til selve systemet lige her.

Læs svarene

Support - Hverdage 9.00 - 16.00

Mette Jellesen og Jacob Thinggård Thomsen
Support og kommunikation

+45 70 40 40 70

support@nemtilmeld.dk

Kontakt os her

Du skal udfylde et navn.
Din e-mail er ikke indtastet korrekt.
Du skal indtaste et emne.
Du skal skrive en besked.

Medlemsorganisationer, der også bruger NemTilmeld